Klubben

Historien Bag

Vanløse Badminton Klub (VBK) blev stiftet i 1970 som en underafdeling af Vanløse Idrætsforening (VIF), men brød i 1973 ud fra VIF og blev en selvstændig klub.

I starten var der ca. 20 medlemmer, der udelukkende var motionister. De spillede i Hyltebjerghallen i Vanløse, men efterhånden som medlemstallet steg og der blev udbygget med en turneringsafdeling og ungdomsafdeling måtte man også benytte baner i GrøndalsCentret.

Idag

I dag tæller klubben ca. 360 medlemmer fordelt med ca. 90 turneringsspillere, ca. 130 motionister og ca. 120 ungdomsspillere samt passive medlemmer.

I VBK satser vi meget på, at det sociale og sportslige skal “gå hånd i hånd”. Vi bestræber os på, at alle skal føle noget for klubben, og meget gerne efter kort tid i klubben føle, at VBK “bare er klubben”. Dette er et vigtigt punkt i vores målsætning.

Det har da også vist sig, at de sportslige resultater har fulgt efter. Klubbens 1.hold er støt og rolig rykket op i rækkerne igennem årene. I dag spiller klubbens bedste hold i Danmarks-serien.

Copyright © Vanløse Badminton Klub