Sæsonafslutning, kommende sæson og ledige pladser til minibadminton

1. september 2018

Sæsonafslutning

Som vanligt så sluttede sidste sæson i ungdomsafdelingen med leg, spil og burgere i Vanløsehallen og med kåring af og uddeling af pokaler til de tre spillere, som har gjort sig særligt bemærket i år. Helt fortjent gik årets pokaler til (fra venstre):
Holger Lindholm: Årets talent
Lucas Maleshyn: Årets kammerat
Andreas Lindkvist: Årets spiller

Sæsonen 2017/2018 var generelt rigtig god i VBK med rigtig mange spillere, der rykkede op på ranglisterne, så vi i slutningen af sæsonen havde flere Eliterækkespillere, Mesterrækkespillere og mange A-rækkespillere. Desuden havde vi de bedste resultater til Københavnsmesterskaberne og vandt sølv og bronze til DM for ungdomshold.

Den nye sæson

Den nye sæson kan forhåbentlig gå hen og blive endnu bedre, idet vi nu har overtaget aktiviteterne i IK TONO og deres syv træningstimer i Grøndal Centret. Det betyder, at vi nu er cirka 140 medlemmer i ungdomsafdelingen og kan tilbyde alle spillere at træne minimum to gange om ugen – og vores bedste op til fire gange om ugen. På denne måde håber vi på, at vi kan udvikle endnu flere nye talenter og sikre, at vores bedste får så optimale forhold som muligt.

Endelig prøver vi noget helt nyt i VBK – nemlig at tilbyde de bedste spillere i alle årgange (i alt cirka 20) selvbetalt special træning om søndagen i Katrinedals Hallen. Det skal forhåbentlig være med til at gøre vores bedste endnu bedre og give andre noget at stræbe efter.
Minibadminton

Vi har p.t. fyldt på alle træninger med undtagelse af vores Mini-badmintonhold lørdag formiddag. Derfor må I rigtig gerne gøre reklame for det – vi starter første gang den 1. september.
Vi ser frem til en spændende sæson.

Ungdomsformand Henrik Søgård Olsen

På vegne af Ungdomsudvalget:
Ane Eggert Jackson, Tea Tanghøj, Nicolaj Svendsen, Thomas Madsen, André Sode, Kristian Thygesen, Jakob Weiss og Mikkel Landsvig


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © Vanløse Badminton Klub